Hockeyfans fester da sammen – ikk’?

Under Ishockey VM 2018, der blev afholdt i Danmark i, trak det store overskrifter hvorledes ishockey fans fra hele verdenen festede sammen, modsat når der afholdes EM/VM i fodbold, og de af os der brænder for ishockeysporten, rettede ryggen og var stolte. Det blev festerne ikke mindre af, og uagtet om du mødte op i dit holds trøje eller i en landsholdstrøje, halstørklæde eller andet, blev du taget lige godt imod, og skulle man vinde over modstanderen gik snakken stadig lystigt med modstanderens fans. 

Ærligt – sådan har det ikke altid været på klubbasis, og det ”lidt ældre” publikum kan huske og genfortælle drabelige historier fra kampe mellem Esbjerg, Aalborg og Herning, og det er bare lokalt. Esbjerg havde nok også sine dueller med Sønderjyske eller Vojens som de hed dengang. På Sjælland ligger klubberne geografisk noget tættere og der har også været seriøse øretæver i luften. 

Det var heldigvis noget der hørte fortiden til, eller det vil sige, at de seneste år er det især begyndt at snige sig ind hos visse klubber igen. Det er let at pege fingre, og det skal ikke hedde sig at fans fra alle klubber ikke kan hoppe med på bølgen. 

Men faktisk har især Rødovres fået sig en kedelig fanfraktion. Og her peger vi bestemt ikke fingre af alle Rødovres fans, tværtimod, for de forstår at synge og støtte sit hold, i både med og modgang, og de festede i den grad igennem da Stanley Cup-trofæet blev vist frem af Lars Eller i hjembyen Rødovre. De har også meget at være stolte af, og har fået mange igennem deres talentfabrik. Men det er ikke rigtig dem vi peger fingrene af i denne tekst. Det er desværre samme fraktion som holder til ude omkring fodboldklubber, og de er der ikke pga. sporten, hverken til fodbold eller ishockeyen, men alene for at skabe uro og ballade.

Det har i en årrække været ubehageligt at skulle forlade Rødovre skøjte arena, og ofte er udeholdets fans fragtet ud af bagdøre og ud til deres bus. Det afholder desværre også fans for at følge sit hold på udebane. Kom man i bil, tog man først sin hockeytrøje på i hallen og af, inden man skulle ud igen. Man skulle jo nødigt alene løbe ind i denne flok. 

Man kan jo angribe klubben Rødovre for ikke at skabe større sikkerhed for sine gæster, med bedre og flere vagter, og endda en bedre planlægning. Det er som om de ikke vil anerkende problemet selvom det er velkendt. 

Den kommende tekst her vil give større mening, hvis man kender til Rødovres skøjte arena. 

I går under initiativet ”Hockey Stars” skulle alle ind via en indgang, deres hovedindgang. Udenfor havde man opsat telte til fadøl, lidt musik og madboder. Her var der forsøgt at skabe en stemning som kendt under byfester eller fanområder under VM 2018. 

Når man vælger denne løsning uden væsentligt opsyn af vagtpersonale, så er der allerede der begyndende grobund for at ballademagerne kan samles og gejle hinanden op. Det skete desværre også til ”Hockey Stars”. Flere fans af ”udeholdets fans”, herunder også vores supportere, fik oplevelsen af deres flag blev forsøgt frataget dem.

Når man endelig er kommet ind i gangarealet i Rødovre Skøjtehal, er der en lang foyer, hvor man i går så to vagter inden det hele skulle begynde (her er ikke medtalt de mange der stod og skulle kontrollere billetter og give et ubehjælpsomt og usigeligt stempel på hånden. Jeg tror faktisk manden med stemplet havde mere travlt med at hilse på vennerne og flirte med pigerne.)

Vejen ned til udebane afsnittet er normalt gennem hele foyeren (lang gang – bare pænere ord) med boder og glade forventningsfulde ishockey fans. Vi så fans fra Frederikshavn, Aalborg SønderJyskE, Esbjerg, Malmø, Rødovre, masser af NHL-trøjer, forældre med børn, små som større, hvinene teenager-piger og fløjtende knægte, og naturligvis spottede vi med glæde en masse Herning trøjer. Jo nu nærmer sæsonstarten sig og man kunne mærke alle glædede sig, også til dette nye tiltag.

Når man nåede ned i enden af foyeren, sad der en vagt, og sendte en retur. Man kunne ikke bare komme ind på ”udebaneafsnittet” som vanligt, næ, nej.

Der var nemlig ganske snedigt opsat en ”storskærm” så “udebane” supportere skulle ind i hallen, og ned omkring ”sumpen”, som er Rødovres supporters fanzone under kampene, og velkendt sted man i modstanderens trøjer ikke skal bevæge sig for meget rundt. 

Her havde man så placeret en kvindelig vagt, og vi mener faktisk bestemt at kvinder kan være lige så gode vagter som mænd, men en kvinde på denne placering er altså ikke specielt gennemtænkt. Øl må bestemt have været på tilbud for flere fik ufrivilligt et øl-bad, da de gik forbi Rødovres fans.

Det er jo så gennemtænkt at folk skulle samme vej tilbage når eller hvis de skulle indtage nogle former for føde. (Ironi kan forekomme) Drikkevarer og toiletter var der heldigvis i udebaneafsnittet.

Når vagterne fandt det tiltrængt og i længere varende pauser, blev dørene bag udebaneafsnittet åbnet så folk kunne komme ud og får ”frisk luft” (“læs ”ud og ryge”). Her blev det så et problem for vagten at forsøge at se stemplet på folks hænder, og jeg tror lidt det endte med at være mere et ”jeg er vagt og jeg kan se det”-signal. 

Hvis folk havde modet og bevægede sig ud i foyeren eller helt uden for, var det helst lidt i samlet flok, men det var sjælnet nok. En pige (jeg gætter på ca. 13-15 år) blev kaldt for luder og hældt øl ud over sig, og folk reagerede selvfølgelig med det ikke var okay, og stemningen blev hurtig både kedelig og truende. I andre episoder opstod der små overfald, ja det kalder vi det når man er flere om at tage fat i en person, men heldigvis ikke noget rigtig alvorligt, hvis man da ikke lige er personen det går ud over. Endnu en brillerede Rødovres vagter med at være ikke tilstede. 

Faktisk var det så snedigt lavet, at boderne med mad indenfor i foyeren, løb tør for mad, så man skulle helt udenfor, altså forbi øl kastende RMB fans i deres support område, ud i foyeren, og uden for gennem hovedindgangen for at løbe ind i en ”fanfraktion” i sorte t-shirts der spillede smarte og hårdkogte, og som ikke var der for at spise eller se ishockey. Dit bud er bestemt ligeså godt som vores hvorfor de så var der, men der var bestemt ingen god stemning. Vi mener bestemt det skal genovervejes hvorledes man placerer boder og storskræm, og hvor de sikkerhedsfolk man havde udstyret med meget gule veste er og hvad deres opgave er. Udenfor var de nemlig ikke.

Til trods for Herning endte på en kedelig 4. plads (ud af 4) og hjemmeholdets spillere løb ind i et nederlag i finalen mod Aalborg, valgte den fanfraktion der ikke kommer for at se ”vores” sport, forsøge at overfalde Hernings medrejsende fans på vej ud mod bussen, og da de ikke opnåede at få gang i større slagsmål, så smadrede man da bare et vindue i bussen.

Det betød at endelig blev politiet tilkaldt, men det er jo velkendt at politiet i København har rigeligt at se til, og til trods for det var velkendte ballademager der var mødt op, så tilkalder man ikke myndighederne før det er gået galt. 

Eftersigende gik hjemturen fint, stemningen var okay til trods for en 4 plads, og tåber der forsøger at ødelægge en god oplevelse. Og Hockey Stars er bestemt en god oplevelse med showhockey og det lugter altså lidt af sæsonstart!

Hvor og hvad skal man pege fingre af?

I første omgang kan man roligt sige at planlægningen af placering af boder, storskærm, indgange osv. kunne være gennemtænkt en anelse bedre. Det ville tage os under 10 minutter at rette disse fejl. 

Endvidere antallet af vagter og vagternes placeringer, kunne bestemt genovervejes. Er man nervøs eller direkte bange for at bortvise eller stille sig op for kendte ballademagere bør man genoverveje sin stilling som vagt. 

At have ordensmagten dvs. politiet tilstede, eller i det mindste tilkaldt tidligere kunne også have været en løsning.

Når man kender disse personer der ødelægger en ellers oplagt festlig aften, kunne man jo have valgt at give disse personer adgangsforbud allerede inden arrangementet.

Og det skal noteres dette er jo ikke en engangsforestilling, men det er sket gentagne gange. 

Så alt i alt mener vi ansvaret skal alene placeres hos Rødovre som stod og står som arrangør af både Hockey Stars og arrangør af RMB’s hjemmekampe i ishockeyligaen.

Der bør strammes op – så sikkerheden igen er i top, så man får lyst til at medbringe børn og eventuelt kollegaer der skal præsenteres for VORES sport!

Nu peger vi fingre, men hvad kan vi selv gøre lige nu? 

Udover at vi naturligvis tager stærk afstand fra vold, trusler og hærværk, så kan vores næste forslag til andre klubbers support afdelinger være, at vi laver en boycut af deltagelse i RMB’s hjemmekampe. Så har deres fanfraktion i det mindste ingen at slås med, og vi håber så RMB vil arbejde på at få ryddet op og skabe én god stemning igen. 

Når alt dette er sagt og skrevet – så er Hockey Stars et fantastisk initiativ, en god mulighed for at se de store danske stjerner fra NHL, og vi tror på endnu flere vil deltage allerede næste år, og så går overskuddet til noget virkelig godt. Nemlig talentudvikling! Men lad os håbe det sker under mere sikre forhold, så det bliver det vi helst vil være kendte for – at kunne holde en fest SAMMEN! 

På vegne af 

Herning Blue Fox Supports Bestyrelse.